Rabat udløber om

Terms and conditions

Vilkår og betingelser for brug af og køb hos Blockie


Blockies købs- og handelsbetingelser 

Nedenfor kan du læse vores købs- og handelsbetingelser. Det er disse du godkender, ved ethvert køb på Blockies hjemmeside. Betingelserne gælder for alle køb hos Blockie (www.blockie.dk) , medmindre Blockie forpligtes af andet jf. dansk ret. 

 

§1 GENERELT

“Vi”, “vores”, “vor”, “Blockie”, “Blockie.dk”, “Hjemmesiden” referer i disse betingelser til Blockie.dk, ejet af Game Server Management ApS. “du”, “dig, “dine”, “dit” referer til kunden, eller kunderne hos Blockie. En kunde defineres som den part der køber en ydelse eller et produkt af Blockie. “deres, dens, de” referer til en 3. part som udgangspunkt. Er du i tvivl om betydningen af disse betingelser, skal du undlade at indgå købet. Du kan i stedet kontakte os, således alle tvivlsspørgsmål er afklarede inden dit køb. 

 

§2 KØBERS ACCEPT

Ved købet accepterer du at du har læst og forstået, samt er enig i vores handelsbetingelser, og andre eventuelle juridiske dokumenter, der er gjort dig tilgængelig inden købet, offentliggjort af Blockie. Du erklærer også at du føler dig tilstrækkeligt informeret jf. forbrugeraftalelovens kapitel 4, om oplysningspligt, om bla., men ikke begrænset til: virksomhedens navn, varens pris, en beskrivelse af varen, og øvrige væsentlige forhold.

 

§3 LEVERING

Købsprocessen er automatiseret, og under normale forhold vil din vare leveres umiddelbart. I den automatiske købsprocess, bør leveringstiden ikke overstige 30 minutter, og vil ofte være væsentligt hurtigere. Blockie tager dog forbehold for fejl i købsprocessen, som kan medføre længere leveringstid, og gør opmærksom på at dette som udgangspunkt ikke giver anledning til at betragte forsinkelsen som væsentlig. Du erklærer at du er enig heri, ved din accept af disse betingelser. 

 

§4 PRISER

Alle Blockies priser er opgivet i danske kroner, og inklusive moms. Priserne oplyses inden og under købet. Vær opmærksom på at der for alle ordrer foruden de oplyste priser opkræves et servicegebyr, som nærmere beskrevet i § 6 - ved et køb accepterer du med en accept af disse betingelser at du var tilstrækkeligt oplyst om gebyret, og at du accepterer det. 

 

§5 KØBER

Du har pligt til at oplyse korrekt om dig selv, og din identitet. Derudover skal du, for at kunne købe noget hos Blockie, have juridisk handlekraft hertil. Er du under 18 år, men fyldt 15 år, må du foretage selvstændige køb, såfremt du køber for penge du selv har tjent eller fået jf. værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1-2. Er du under 15 år, skal du altid indgå købet sammen med dine forældre, og med deres accept. 


§6 KØBET

Du kan betale med Kreditkort/PayPal. Vi pålægger ingen kortgebyrer, men du bør altid kontakte din kortudsteder, for at blive oplyst om deres eventuelle gebyrer. 

 

§7 FORBEHOLD

Blockie forbeholder sig retten til at inddrage den købte vare, såfremt at du forsøger at gøre skade på Blockie, eller at du på anden måde streng misligholder dine aftaler med Blockie. Dine aftaler med Blockie omfatter bla. vores regelsæt og disse betingelser. Såfremt at du bryder Blockies regelsæt, vil du blive udelukket fra serveren i en periode (populært kaldet for et ‘ban’), Blockie forbeholder sig retten til altid at udelukke brugere der bryder vore regelsæt, på op til ubegrænset tid. Blockie forbeholder sig retten til ikke at godtgøre for køb i forbindelse med nye versioner af Blockie, “rollbacks” (og andre tekniske fejl), eller i tilfælde af at Blockie lukker.

 

§8 FORTRYDELSES-OG REKLAMATIONSRET

Ved købet fraskrives du dine 14 dages fortrydelsesret, da der er tale om et virtuelt køb. Dette sker i henhold til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Ved købet indvilliger du i at du har forstået, og accepteret dette.

 

§9 EULA

Mojang har med deres EULA ytret ønske om at Minecraft-servere, ikke må blive “pay-to-win”-servere, et ønske vi både respekterer, og holder meget af. Blockie er og bliver aldrig en “pay-to-win”-server.  Du kan læse mere om Mojangs EULA her: https://account.mojang.com/documents/minecraft_eula

 

§10 RESPEKTIVE RETTIGHEDSHAVERE

Minecraft, er et varemærke ejet af Mojang Synergies AB. PayPal, Buycraft, MasterCard, VISA, JCB, American Express, Maestro, VISA Electron, og Dankort - er alle varemærker der ejes af deres respektive ejere. Yderligere - varemærker, eller ophavsretsbeskyttede navne, mærker, billeder, eller andet indhold - ikke ejet af Blockie, tilhører ligeledes deres respektive ejere. Blockie er ikke associeret med nogle af disse.

 

§11  ANSVARSFRASKRIVELSE

Du vil i ingen tilfælde, undtagen de der eventuelt måtte være bestemt ved ufravigelig dansk ret, kunne kompenseres for nedetid. Dette gælder uanset årsagen for nedetid, og dette accepterer du i forbindelse med disse handelsbetingelser. Blockie vil altid stræbe efter en tårnhøj online-tid, men vi kan desværre ikke altid forhindre tekniske nedbrud eller fejl.

 

§12 SVINDEL & KREDITKORTMISBRUG

Blockie forbeholder sig retten til i ethvert tilfælde af forsøg på, eller fuldbyrdet forsøg på svindel, at lukke alle konto(er), og fratage kunden ret til at få en refundering. Blockie gør samtidigt opmærksom på at svindel kan være et strafbart forhold, og at der eventuelt kan ske anmeldelse til relevante myndigheder.

Er dit kreditkort blevet brugt til et køb, du ikke selv har foretaget, henviser vi til relevant lovgivning vedr. dette. Du kan også, oftest med fordel, kontakte dit bankinstitut. 

 

§13 SÆLGER

Købet foretages hos Blockie, som er ejet af Game Server Management ApS. Information om sælger er at finde herunder:

 

Blockie, er ejet af Game Server Management ApS.

 

CVR: 35486801 - PRIORPARKEN 355, 2605 BRØNDBY.

Ved spørgsmål kan vi kontaktes på kontakt@gameserver-management.dk

Tvister afgøres ved danske domstole, og efter dansk ret.

 

Det var det med småt! Rigtig god fornøjelse med Blockie. 



Blockies privatlivsbetingelser

Du kan have ret til at få eventuel data vi måtte besidde omhandlende dig udleveret. Kontakt os via  kontakt@gameserver-management.dk, hvis du har en forespørgsel eller anmodning i regi af databeskyttelsesret. 

 

Din data hos Blockie kan deles med tredjeparter, f.eks. vore betalingspartnere. Vi opsamler muligvis data om dig, f.eks. via serverlogs, for at tilsikre en ordentlig tone på serveren, og mulighed for at sanktionerne brugere der ikke overholder reglerne. Vi kan opbevare f.eks. dine personoplysninger i forbindelse med køb, fordi vi eventuelt er forpligtede hertil, eller for at forebygge svindel. 

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i persondataforordningen: 

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32016R0679

 

Dataansvarlig virksomhed: 

Game Server Management ApS.

CVR: 35486801 - PRIORPARKEN 355, 2605 BRØNDBY.

Not Logged

Need to be logged

Seneste Køb
  • 24krr

  • RoarGrrr

  • RoarGrrr

  • dragonzzdk

  • burger_jens